Tharparkar-Ørken i Pakistan

Det sandede klitområde af Thar og de sumpede områder i Parker er de tættest befolkede ørkenområder i verdenen.

Områderne ligger i den yderste sydvestlige del af Pakistan grænsende op til de indiske stater Rajasthan og Gujrat. Områderne udgør til sammen omkring 22.000 kvadratkilometer med en befolkning på omkring 1,4 millioner mennesker.

Tharparker distriktet omfatter fire under-distrikter nemlig Chachro, Nangarparkar og Mithi og Dipplo. Befolkningen i distriktet er en blanding af muslimer og hinduer, der lever af landbrug og dyrehold.

Hele regionen er kendetegnet ved den meget usikre, lave og uregelmæssige nedbør samt rigelig med solskin og varme. De ugunstige klimatiske forhold, med tilbagevendende tørke hver 4-5 år, forringer levevilkårene for de ofte meget fattige mennesker der bor i området.

Den uregelmæssige nedbør kommer i form af få regnbyger i løbet af monsunen, der giver et årligt gennemsnit på 50-300 mm. Hvis regnen ikke falder i denne periode, opstår en tørke-lignende situation, hvilket resulterer i akut mangel på mad og foder.

I perioden marts 2013 og februar 2014, var der en regnvands-manko på ca. 30%, hvilket resulterede i en decideret tørke-katastrofe og deraf ødelagte afgrøder samt tab af husdyr og menneskeliv pga. fødevaremangel.

Tørke-katastrofen gav også anledning til massive helbredsproblemer grundet manglende rent vand kombineret med ekstrem fattigdom. Området er iflg. World Food Programme (WFP), det distrikt med den største fødevaremangel blandt Pakistans 120 distrikter og UNDP har rated området, som det tredje laveste egnet for menneskelig udvikling ud af alle distrikter.

Med vand som værende det vigtigste og mest afgørende element i deres liv, har befolkningen i Tharparker været, stået overfor vand mangel i årtier, og næsten alle deres problemer er relateret til både vandknaphed og forurenet vand, der har givet anledning til fødevaremangel, underernæring og manglende økonomisk velfærd.

Andre problemer er, at området generelt er meget underudviklet uden ordentlig infrastruktur i form af veje, elektricitet, ordentlige sundhedsfaciliteter og andre grundlæggende basale nødvendigheder.